Historier fra livet

"det" vi ikke taler om - Følelser, tanker, oplevelser, udfordringer, sejre og reflektioner fra arbejdespladsen og fra privaten.

Mening?

Følelser, tanker og oplevelser

Livet bag facaden

Er du dit seneste resultat?

Efter mange timers coachingssamtaler med alt fra unge atleter til ledere i mellemstore virksomheder føler jeg, at jeg bliver nødt til at italesætte følgende problematik – en problematik, jeg til tider selv bliver ramt af.

I et samfund, hvor vi bliver målt og vejet, kan det være svært at holde fokus på processen, vi har gennemgået. Vi vil meget hellere snakke om et resultatet, hvilket nemt kan medføre en frygt for ikke at være god nok, specielt hvis du kender en, der har leveret et endnu bedre resultat end dig selv.

Processen op til et resultatet bliver sjældent italesat og det på trods af, at det er her alt det hårde arbejde ligger. Det er netop i processen, du overkommer forhindringer, træder et skridt op og lærer nyt om dig selv, nyt om andre – med andre ord du bliver klogere på dig, mig og os.

Hvordan husker vi os selv på, at vi er mere end vores seneste resultat? Hvordan lærer vi at fokusere på udvikling?

✦Du er mere end dit seneste resultat✦

Jeg er ikke svag. Jeg knækker ikke.

Kom nu, du kan godt! Tag dig nu sammen!!

Du skal holde kontakten med dine gamle venner, men du skal også finde nye. Pleje dit netværk, være tilstede overfor familien.

Studiet skal også passes, og du skal have 12, for den type er du. Husk nu at opdatere Instagram, du skal se godt ud, men glem ikke Snapchat og Facebook.

Du skal også følge med i nyhederne, så du kan snakke om, hvad der rører sig. Husk at være kulturel, se nogle udstillinger – følg nu med i verden og tag stilling!

Du skal spise sundt, du skal også træne. Du skal i form! Køb nu gode produkter, lækkert tøj, men også spare op, så du kan komme på ferie til eksotiske steder. Så kan folk også se, hvor fantastisk du er.

Begynd nu på Mindfulness, find den indre ro. Prøv yoga, det virker! Du kan godt nå det. Du er ikke svag, du knækker ikke. Det er kun de andre, der gør det.

Vær nu spontant, tag nogle chancer, men du skal også være fornuftig. Du skal huske fritiden, læse en bog og gå en tur i skoven.

I weekenden skal du i byen, vise dig frem. Du skal ind ind på de dyre diskoteker og barer, købe en dyr drink, men du skal også ind på lumre bodegaer.

Du skal huske smilet, for du er ikke træt. Du er stærk og følsom på samme tid. Du er spændende og sexet. Du kan godt være almindelig og speciel.

Du skal også nå at leve lidt! Du skal også slappe af. Du kan slappe helt af. Det er de andre der er svage, det er de andre der knækker.

Du er ikke svag! Du knækker ikke!!

✦Husk at trække stikket før “andre” trækker stikket for dig✦

Dyrt jakkesæt og Rolex ur

Jeg tænker det samme hver gang. Hvad skjuler du, hvad gemmer du på? Dig der i det dyre jakkesæt, dig med det dyre Rolex ur. Det signaler rigtig nok success, men det siger intet om dig som person. Jeg vil meget hellere lære dig at kende.

Hvem er du?
Hvad betyder noget for dig og hvorfor?
Det er slet ikke sikkert, du skjuler noget, måske det bare er mig.

I hvilken fase i livet gik vi fra at være komfortable i jeans og t-shirt til jakkesæt og Rolex ur?

Lad os forsøge at blive klogere på hinanden ved at vise og fortælle hvem vi er.

BIP BIP BIP!

Jeg hader mit vækkeur! Hvorfor lyder mit vækkeur ikke som skvulpende bølger, der slår mod strandkanten, eller fugle der kvidre glædeligt i munden på hianden?

Tanken har strejfet mig mange gange, det samme gør tanken: “Jeg er ikke et morgenmenneske!”

Jeg har planlagt en løbetur kl 06:30 til 07:00. Fortids-mig var en kæmpe idiot og tænkte slet ikke på nutidsmig. Nutids-mig lider meget lige nu.

Hvad var grunden egentlig til at fortids-mig stillede vækkeuret? Nååå, ja…

Løbe-Birthe har meldt os til et halvmarathon. Jeg skal ikke tabe ansigt til Løbe-Birthe. Ud af sengen på med løbeskoene og afsted.

Jeg har aldrig fortrudt en træningen, men jeg har mange gange fortrudt, at jeg ikke fik trænet. Med den tanke fortsætter jeg ud af døren, ud på fortovet, forbi lyskrydset og videre ud i morgenstunden.

Hvordan sikrer du dig, at du får trænet?

Livet er langt, lykken kommer og går.

Igennem et helt liv møder du personer, der inspirerer dig, guider dig, giver dig omsorg og viser dig kærlighed. MEN du møder også personer, der frustrerer dig, irriterer dig, dræner dig og gør dig ked af det.

Nogle gange, er det den samme person, der påvirker dig på alle områder. Andre gange er det forskellige personer. Det kan være enormt hårdt.

Men når noget er hårdt, betyder det også, at noget er let. Når du er ked af det, betyder det også, at du har været glad. Når du er drænet af energi, betyder det også, at du har haft energi.

Det er godt, du oplever, hvad det vil sige at have det hårdt og at være ked af det. Det betyder som udgangspunkt også, at du har oplevet at have det nemt, at du har oplevet, hvad det vil sige at være glad.

Hvis du tænker tilbage på de sidste 4 uger… Hvornår følte du dig mest glad, lykkelig og tilfreds? Opsøg øjeblikket igen, rammerne du var i og de personer, du var sammen med. Jeg er sikker på, at de nød dit selskab lige så meget, som du nød deres!

jeg tog et flot billede af naturen.

Jeg tog generelt mange billeder af naturen. Den var pragtfuld her i Norge, hvor jeg skulle arbejde de næste tre måneder som sygeplejerske, en uddannelse jeg netop havde afsluttet. Jeg har alle dage betragtet naturen som “balsam for sjælen” – den renser mit sind. Til gengæld kunne den ikke fjerne savnet til veninder, venner og familie hjemme i Danmark. Et savn, der voksede dag for dag, og ofte takt med at jeg følte, at jeg skulle løbe hurtigere og hurtigere på arbejdet. 
Jeg ved, de følger med i mit liv på Instagram, så jeg må hellere vise dem at alt er godt heroppe, da jeg nødigt skulle udgøre et problem for dem derhjemme – de skulle i hvert fald ikke bekymre sig om mig.

Tre måneder senere var jeg endelig hjemme blandt savnede venner, veninder og familie.

“Var det en god tur?”

“Ja den var fantastisk”, svarede jeg: “Jeg ville så gerne tilbage!”. Det var en kæmpe løgn, men jeg kunne jo ikke fortælle dem andet, for jeg ville ikke være et problem – de skulle i hver fald ikke bekymre sig om mig.

Du er aldrig et problem, du er et menneske!

Hvad skal vi lære de unge i dag, så de er forberedt til hverdagen i morgen?

I løbet af de sidste 100 år har vi undervist i viden nedskrevet i bøger. Viden nedskrives, gemmes og videreformidles til kommende generationer. Det har medført en rivende udvikling i samfundet, men desværre efterlades individet i et tomrum med spørgsmål om sig selv, der er svære at finde svar på. Spørgsmål som:

Hvem er jeg?
Hvad kan jeg?
Hvad vil jeg?

Lad os have fokus på menneskelige værdier – lad os have fokus på:

1. Troen på sig selv
2. Selvstændig tænkning
3. Teamwork
4. Nærhed
5. Omsorg
6. Kærlighed

Det er menneskelige egenskaber og værdier, noget vi ikke kan læse os til. Det vi viser vores børn, lærer vores børn, skal adskille os fra bøger, computere og maskiner for dem kan vi ikke konkurrere imod.

Jeg bliver også trist, ensom og ked af det.

For fire måneder siden udfyldte jeg et spørgeskema, der skulle belyse, om jeg var mentalt stabil og robust. Jeg udfyldte det for sjov, da jeg mener, at jeg er mentalt stabil og robust, hvorfor jeg nok ikke ville blive overrasket over resultatet – det fortalte jeg i hvert fald mig selv. 
I går blev jeg ringet op af en psykolog.

Psykolog: “ Du har udfyldt, at du nogle gange er ked af det, at du nogle gange føler dig træt og uoplagt”. Jeg svarede: “Ja”.

Psykologen: “Hvorfor er du det?”

Mig: “Det er et godt spørgsmål, men de følelser kommer og går. Desuden tænker jeg, at det er meget normalt”.

Psykologen: “Måske”.

Mig: “Fortæller du mig, at der findes personer derude, der svarer, at de aldrig føler sig kede af det, at der findes personer, der aldrig føler sig trætte og uoplagte?”

Psykologen: “Der er mange, der angiver det, ja”.

Mig: “Enten har de regnet den ud, eller også tror jeg de lyver overfor sig selv eller overfor andre”.

Samtalen tog efterfølgende en mere filosofisk drejning, og vi snakkede om alt og ingenting. Samtalen rundede af med en fælles konklusion: Ingen følelse eller tanke er forkert, og en følelse og tanke er 100 procent individuel. Personligt kendte psykologen heller ikke nogen, der ikke til tider følte sig uoplagt, træt, ensom eller ked af det.

Tør du stå ved dine følelser og dine tanker? Tør du at dele det med andre? Det er grænseoverskridende for mange, men aldrig så “farligt” som du tror. Las os tale sammen!

Jeg græd til et afsnit af Friends i går.

Jeg vidste godt, at Ross ville komme tilbage til cafeen hvor Rachel arbejder, efter at de havde haft et skænderi. Det vidste jeg, fordi jeg havde set afsnittet mange gange før. Jeg fortæller mig selv, at det er “følelsesporno”, noget jeg også fortæller min venner, hvis vi ser det eller noget lignende sammen. Men tænk nu, hvis jeg turde at holde fast i den følelse, jeg får, når de mødes i et kys?! Tænk, hvis jeg fortæller mig selv eller andre, at jeg faktisk synes, det er sødt og noget så romantisk, at Ross og Rachel endelig finder sammen, for det gør jeg.

I min omgangskreds taler vi sjældent om følelser, og jo mindre vi taler om ‘det’ jo “farligere” bliver det. Jeg græd til et afsnit af Friends i går, og det har jeg det faktisk fint med.

Tør du fortælle andre hvornår du sidst fældede en tåre?

“Hvorfor træner du?”

Det er et spørgsmål jeg ofte får, og af en eller anden grund forventes et svar som: 
Jeg vil gerne løbe 10km, et halv marathon eller løfte mere i squat, ben press, eller dødløft, måske endda lave min første pull-up? 
Grundlæggende er det dog for at holde mig sund, rask og smertefri. Det er en god grund synes jeg, men ikke altid et acceptabelt svar.

Måske vi burde have et større fokus på friheden i bevægelse, at være smertefrie?

Støj på linjen

I dagligdagen bliver jeg ofte udsat for perfekte billeder og øjeblikke af andres liv. Det sker gerne gennem sociale medier, Instagram, Facebook. Nogle gange ser jeg det også i dagligdagen, på arbejde, når jeg handler ind eller måske går en tur. Glade mennesker der virker uden bekymring.

Det er naturligvis et øjebliksbillede, og jeg er sikker på, at andre mennesker også har deres kampe med livet, men alligevel kan det få mig til at føle, at min kamp er hårdere end deres. Den følelse og den tanke er det, jeg kalder “støj på linjen”.

Når jeg mister overblikket, helikopterperspektivet på livet, og kommer til at fokusere så intenst på det ene øjeblik jeg ser og befinder mig i, så kan alt føles uoverskueligt.

Jeg er blevet bedre til at “fange støj på linjen” og bliver forhåbentlig endnu bedre jo mere, jeg arbejder med det.

Har du også “støj på linjen”?

Billeder til Tinder

Sara på 24 år tog 200 billeder af sig selv. Hun havde besluttet, at det var på tide med et nyt billede til Tinder. Det var svært at vælge et godt billede.

Af en eller anden grund havde hun dobbelthage på halvdelen af billederne og rynker omkring pande og øjne på de andre. Hun ledte febrilsk efter et billede, der viste hendes ungdommelige, humoristiske, smukke, sexede, og flirtende side. Samtidig skulle billedet også vise hendes voksne, seriøse og ambitiøse indstilling til træning, venner, familie og arbejde. Det skulle faktisk indeholde alt, hvis det stod til hende, men hun lod sig “nøjes”.

Møjsommeligt gennemgik hun alle billederne, udvalgte fire, og satte et passende filter på. To af Saras bedste veninder sad klar til at modtage de fire billeder. Veninderne sad som suveræne dommere og havde til opgave at vælge det bedste billede. Det var sådan det var, det var sådan det altid foregik.

Kun det bedste er godt nok for Sara!

#SlipTankenOmDetPerfekte

Mit frirum

Det har været en lang dag. En dag med mange nye indtryk og mange nye bekendtskaber.

Jeg nyder at møde andre mennesker, men som introvert, der har lært sig selv at være ekstrovert tager det meget af min energi. Jeg flygter derfor ind i mit “frirum”, og mit frirum er en løbetur.

På løbeturen fordøjes dagens indtryk, og jeg føler at mit hovede nulstilles.

Kender du dit frirum, stedet du finder energi og vigtigst af alt finder dig selv?

DU dømmer

Jeg havde glædet mig til turen sammen med min kollega, ja faktisk kan jeg rigtig godt lide, når vi tilbringer tid sammen. Jeg gør mig umage når vi taler sammen, forsøger at være oprigtig samtidig med, at jeg gerne vil virke nysgerrig på andres synspunkter. 
På turen taler vi om en, vi begge kender og pludselig ud af den blå luft siger min kollega; “Nu dømmer du igen, du dømmer meget, du sætter altid alle over samme kam” Min kollega siger; “Jeg har tænkt over det, de
t er ofte sådan når vi taler sammen, du dømmer og dømmer.” 
Jeg blev ked af det, jeg forsøger at analysere, jeg vil jo bare gerne være et perfekt menneske, rummelig, kærlig, klog, interessant og ja….. Jeg forsøgte at gøre sjov med det, altså gøre mig selv til klovn, som jeg har gjort så ofte før… men jeg var ramt. Spørgsmålet er, hvem dømmer hvem her i denne historie?? 
Dømmer du også, når du udtrykker din mening om forskellige emner?
Er det OK at dømme?
Jeg tænker meget over det jeg siger nu, det er vel ok, at få feedback på sin kommunikationsmetode, eller hvad mener du?

Kvindemagasiner

Jeg åbnede Google og søgte på ordet “kvindemagasiner”. Det var et ord jeg aldrig troede jeg skulle skrive, eller søge på, men jeg var blevet nysgerrig efter en snak med en god veninde.

Følgende titler poppede op:

•Få en markeret mave på 6 uger.
•Tab dig med denne træning.
•Få faste baller på 5 uger
•Sund mad i køkkenet giver sunde kvindeformer.
•Tab dig 5 kg på 8 uger.

Vi kan nok ikke undgå at blive eksponeret for hurtige genveje til sundhed, men at sundheden er så stærkt koblet med en kvindes udseende er mig en gåde.

Min overskrift til kvindemagasiner. 
“F**K AF!”

Det havde sneet hele natten så klokken…

8.00 Lavede jeg en snemand

8.10 Gik en feminist forbi og spurgte mig, hvorfor jeg ikke lavede en snekvinde

8.15 Lavede jeg en snekvinde

8.17 Klagede min feministiske nabo over snekvindens fyldige bryster og sagde, at det objektificerede snekvinder overalt

8.20 Lavede bøsseparret længere nede af vejen en voldsom scene og klagede over, at det lige så godt kunne have været to snemænd

8.22 Kom en transseksuel person forbi og spurgte, hvorfor jeg ikke bare lavede én snemand med aftagelige dele

8.25 Klagede veganerne for enden af vejen over snemandens gulerodsnæse, da grøntsager er mad og derfor ikke skal bruges til at dekorere snemænd

8.28 Blev jeg kaldt en racist, fordi sneparret er hvidt

8.31 Krævede den ældre muslimske herre på den anden side af vejen, at snekvinden bærer en burqa

8.40 Ankom politiet og oplyste mig om, at nogle personer i nærområdet var blevet stødt og havde indgivet en anmeldelse

8.42 Klagede min feministiske nabo igen og påpegede, at snekvindens kosteskaft skulle fjernes, da det gav udtryk for at snekvinder hørte til i hjemmet

8.43 Kom en repræsentant fra Ligestillingsnævnet forbi og truede mig med en bøde grundet flere anmeldelser mod mig

8.45 Kom et TV-hold fra DR og satte kamera op. De spurgte mig om jeg kendte forskellen på snemænd og snekvinder. Jeg svarede snekugler og kaldes nu en sexist

9.00 Var jeg i nyhederne som en formodet terrorist, racist, homofob og provokatør, hvis eneste mål er at skabe uro og civil ulydighed

9.10 Blev jeg spurgt, om jeg havde nogle medskyldige? Mine børn blev fjernet af de sociale myndigheder

9.29 Marcherede og protesterede medlemmer af den yderste venstrefløj ned af vejen, mens de krævede, at jeg halshugges

Historiens morale? 
Ofte gør vi hverdagens udfordringer og problemer større end de er – husk helikopterperspektivet
😊

Glædelig jul til dig og dine🎅

Tør jeg fortælle andre, hvad jeg føler og tænker?

Jeg kan sikkert ikke finde ud af det.
Det bliver sikkert hårdt.

Hvad hvis det gør ondt?
Hvad nu, hvis de andre ikke synes, jeg er god nok?
Hvad nu, hvis de griner af mig?

Vi bliver alle ramt at usikkerhed, men vi snakker sjældent om det. 
Usikkerhed kan hurtig blive til tryghed, når vi åbner op og deler vores følelser og tanker med andre – hurtigt bliver vi bevidste om, at vi ikke er alene, at andre tænker og føler det samme.

Det er dejligt ikke at være alene med usikkerheden.

Selv er jeg usikker på, om jeg er god nok til at være selvstændig, om jeg er produktiv nok i hverdagen, ja, om jeg er succesfuld nok? Om jeg er en god søn, god bror? Er min familie mon stolte af mig?
Den usikkerhed forsvinder altid, når jeg deler den med andre.

Hvad gør dig usikker?

Fede Dorit!

Jeg synes, jeg er god til mange ting. Jeg har kontrol over mange ting. Jeg vil gerne komme tæt på andre, røre andre, før de kommer tæt på mig.

Jeg havde en skøn kvinde i et erhvervscoaching-forløb, hun havde styr på sit liv, det synes mange andre i hvert fald! Og det ville hun også gerne vise ved at være klar til at besvare alle de spørgsmål, jeg som coach stillede?

Det gik fint lige indtil hun fik spørgsmålet: ”Hvordan har du det egentlig? Hvem er DU?……

Hvad hun ikke havde styr på var de indre dæmoner, som fortalte, at hun ikke var god nok.. Hun husker især tilbage på en speciel episode i 5. Klasse, hvor hun skulle holde klassefest, havde glædet sig og taget en ny fin kjole på. Alt var godt lige indtil hun fik et fødselsdagskort fra klassens to in-drenge, som skrev: ”En god ide ville være, hvis du tabte lidt i vægt”. Hun blev SÅ ked af det… pludselig kom der flere dæmoner frem…. ‘SPROG SKABER VIRKELIGHED’

Som coach tænkte jeg, at det kunne lige så godt være mig, der havde brug for en erhvervscoach… vi har nogle af de samme issues.

Hvor er det U-PERFEKTE menneske smukt, lad os være sammen i ufiltreret form… Eller hvad tænker du? Hvordan har DU det? Hvordan har sprog skabt virkelighed for dig?

Jeg napper lillemor i mavedellen

Jeg nærmer mig de 30 år, og det er først nu jeg er bevidst om, hvordan jeg fortæller lillemor at hun er den dejligst lillemor af alle lillemødre, der er.

I min familie sætter vi ikke ord på vores følelser og tanker. Tværtimod så viser vi det gennem drillerier, gentagelser af mærkværdige lyde menneskekroppen kommer med som maverumlen, dybe vejrtrækninger og stønnen.

Jeg fortæller åbenbart min mor, at jeg elsker hende ved at nappe hende i dellen og kigge drilsk på hende. Det vil nok for nogen virke mærkeligt, men heldigvis ved både min skønne lillemor og jeg, at det udelukkende er af kærlighed.

I min familie napper vi hinanden i dellen og driller hinanden, og det kan være svært for andre at forstå.

Kærlighed kan vises og italesættes på mange måder. Intet er rigtig, og intet er forkert, men til gengæld kan det være svært at forstå, hvilken værdi der ligger i handlinger og tale.

Hvordan viser du kærlighed?

Annes værste fjende er Anne

Når jeg sidder og kigger på Instagram, bliver jeg bombarderet med perfekte kroppe. Når jeg ser sådan en krop, føler jeg mig ikke god nok. Jeg forsøger at fjerne fokus fra dem, men alligevel kan jeg ikke lade være med at kigge på det.

I spejlet står min værste fjende, mig selv. 
Anne taler utrolig grimt til mig. Anne fortæller mig alle mulige ubehagelige ting om min krop, hvordan jeg ser ud og om den person, jeg er. Jeg forsøger at afbryde Anne, da jeg gerne vil forsøge at tale pænt til mig selv.

I går sad jeg ved mit skrivebord. Jeg lavede en overskrift på et stykke papir “Ros til Anne” efterfulgt af 5 punkter, der skulle udfyldes. Det var svært at finde på noget. Jeg føler jeg har et tomrum, en knude inde i mig selv. Jeg vil gerne være glade Anne, sociale Anne, overskudsagtige Anne. Det er hende jeg gerne vil være og det er målet for mig, men jeg er aldrig den Anne.

Jeg vil gerne være perfekt. Jeg tror ikke det pres jeg oplever kommer fra min kæreste, familie eller venner. Jeg lægger det på mig selv, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg vil så gerne passe ind og leve op til de krav, jeg har til mig selv og de krav, samfundet har til mig. Jeg vil helst ikke belaste nogen, hverken min kæreste, familie eller venner.

Jeg vil ikke være et problem.

I går fortalte jeg mine forældre om mine følelser og tanker. Det var rart. Nu er der to, jeg ikke skal spille skuespil overfor.

Jeg vil bare gerne være god nok som mig. Jeg vil bare gerne være Anne.

Husk du er perfekt som du er

Jeg tog mit “smil”på

Det var i juledagene, dagene der er booket op med familie, firma – og vennefrokoster. Vi skal spise meget mad og drikke meget for ikke at forglemme kagen og slikket.

Jeg var træt af at være sammen med andre, gentage mig selv med arbejde, ferie mm.

Jeg tog mig selv i at finde et smil, smilet vi finder frem når vi skal møde nye mennesker eller vise den bedste udgave af os selv. Tænk, hvis jeg bare kunne være mig selv, tænk hvis jeg kunne dele min frustration over, at jeg ikke bryder mig om min chef eller mit arbejde, at ferien og weekenden mellem hverdagen er min redning fra… jaaa det eneste, jeg egentlig ser frem til.

Nu er der 4 dage oooog 14 timer til jeg starter på arbejde igen – jeg tager et stykke kage mere.

“Stå til ansvar for din handlinger”

Det var noget min mor altid sagde til mig, men ikke noget jeg var specielt god til da jeg yngre. Jeg må indrømme, at det først var noget der bundfældede sig hos mig, da jeg nærmede de tredive. I et stille øjeblik reflekterede jeg over min tilværelse. Det gik op for mig, at jeg nok ikke altid var den sødeste i folkeskolen, og slet ikke overfor simon og Christel, der begge skilte sig ud fra mængden. Jeg var en medløber, og den type er den værste type – ikke stærke nok til at stå ved de værdier de gerne vil efterleve, og slet ikke stærke nok til at sige fra. En del af mængden, en blandt mange, typen der frygter at det på et tidspunkt er deres tur i “skruetvingen”. 
Jeg mødte Simon og Christel til folkeskole kom-sammen for et år siden. Jeg var blevet klogere og sagde undskyld for ikke at gøre noget, jeg sagde undskyld for at være en gemen medløber.
Simon og Christel havde begge klaret det godt, og det selvom de havde modgang i livet. De imponerer mig og jeg håber, at jeg en dag kan imponere andre.

Fortryder du noget? Tør du række ud til andre? Tør du stå ved dine handlinger i privaten som på arbejdet?

Jeg er en pige.

Jeg ser mig selv i spejlet. Jeg spørger mig selv, hvad jeg ser. Jeg ser en pige, der er god til at lade som om, jeg ved, hvem jeg er, en pige der har styr på sig selv, og ved hvad hun vil.

I virkeligheden, så har jeg nok ikke rigtig styr, på hvem jeg er. Jeg har en ide om, hvem jeg gerne vil være i dag eller i morgen, måske også i næste uge eller næste år, men jeg ved også, at det billede kan ændre sig når som helst.

I morgen vil jeg nok gerne være en anden, nemlig hende jeg tror andre folk gerne vil have, jeg skal være, så jeg passer ind.

Hvem er jeg?

Kan du svare på hvem du er?

Hvor langt vil du gå for et godt billede?

Jeg vil gøre meget for et godt billede. Det skal være et billede, der viser noget, gerne mig, altså fra en god vinkel med overskud evt. fra en træning eller en ferie.

I weekenden deltog jeg i et forhindringsløb med en masse mudder. Jeg gad faktisk slet ikke deltage, men efter at have set alle de seje billeder mine veninder har fra deres løb, følte jeg ikke, at jeg havde et valg. Jeg måtte, nej, jeg SKULLE også have et billede, hvor jeg laver noget sejt.

Forhindringsløbet startede kl 09:00, men jeg skulle først løbe kl 11:00. Det gav mig mulighed for at gå ruten og se, hvor fotografen befandt sig. Fotografen stod ved en forhindring, hvor vi skulle kravle i sand.

Jeg kæmpede mig igennem de 30 forhindringer på den 5 km lange rute. “Der var fotografen,” tænkte jeg. Frem med et kæmpe smil, frem med en kæmpe overskud – kom nu!”. “Var det et godt billede, så jeg sej ud?”.

Måske skulle jeg vende om, tage forhindringen igen så jeg var sikker på et godt billede?

Jeg fortsatte og krydsede fingre. 
Det blev et fedt billede. Op på Instagram med billedet, hvor jeg har en forventning om, at alle min veninder “liker” mit billede, for de ved jo, at jeg “liker” deres.

+50 likes, intet mindre kan gøre det, ellers sletter jeg det igen.

“Sådan! 79 likes og 2 kommentarer” tænkte jeg, imens jeg spiste min leverpostejmad ude i køkkenet, hvor jeg havde siddet i slidt joggingtøj hele lørdag formiddag. Billedet bestod testen og er nu en del af mit Instagram liv.

Hvorfor er vi så opsatte på, at den virkelighed vi fremsætter på de sociale medier skal være “perfekt”? Måske skulle vi prøve at være lidt mere ligeglade med likes. Måske vi skulle have fokus på at dele vores liv med dem der er tættest på os og ikke hele verden?

Du har så meget at byde på, at et enkelt, eller flere billeder ikke kan vise det

Jeg snakkede med min a-kasse i dag

De ville gerne kigge mit cv igennem og komme med feedback. Jeg synes selv mit cv er velbeskevet og noget af det der betyder mest for mig, er en kort beskrivelse af mig selv på 6 til 8 linjer. Jeg ser det som en essentiel del af et cv, da det giver en potentiel arbejdsplads indblik i, om jeg passer ind i deres arbejdsmiljø blandt andre kolleger.

De var uenige, mente det skulle væk. Mit fokus skulle være resultater i tidligere arbejde.

Jeg gik fra mødet med en lille ærgelse i maven… Er vi virkelig så fokuseret på resultater fremfor mennesket bag resultatet? Ved at fokusere på resultatet mener jeg, at vi glemmer faktorerne der kan påvirke resultatet. Blev du fx skilt eller brød du med en kæreste i samme periode? Måske oplevede du sygdom eller værre, død i nærmeste familie?

Kom du i mål med en arbejdsopgave påtrods dette, så siger det meget mere om hvem du er og hvad du kan, end en karakter, et sportslig resultat eller en afsluttet forretningshandel. Så kan du altid fortælle hvad du vil bagefter – blot min mening.

Hvem er du?

Er jeg en rigtig mand?

Det kan nemt være forvirrende at være mand nu til dags. Når du står på højre fod, skal du være hård og stærk, og når du står på venstre fod, skal du være blød og følsom.

Jeg er